SUPERVISION TIL PROFESSIONELLE
I arbejdet med børn, unge og deres voksne
Jeg tilbyder supervision til professionelle, som arbejder med børn, unge og deres voksne. Det kan være du arbejder i det pædagogiske felt, i det specialpædagogiske felt eller i det sociale felt. Det kan være I er et team eller en gruppe af medarbejdere og kollegaer som arbejder sammen og har brug for et lærings- og refleksionsrum.
Supervision er et lærings- og udviklingsfællesskab. Derfor vil supervisionen være et krydsfelt mellem refleksion, afprøvning af forskellige tiltag i dit arbejde og ny viden. Supervision er også et fællesskab, som er med til at kvalificere opgaveløsningen og understøtte trivslen på arbejdspladsen.
Supervisionen tager udgangspunkt i det supervisanderne kommer med og det kan både være konkrete sager, temaer i arbejdslivet, faglige temaer som kalder på et særligt fokus og personlige tilgange som spiller ind i arbejdet.
I supervisionen vil der være fokus på dig i dine arbejdsopgaver. Der vil være fokus på det du bringer ind i dine arbejdsopgaver og måden du arbejder med dem på – mødet mellem det personlige og det fagligt/professionelle .
Vi vil udforske og arbejde med forskellige metoder alt efter supervisionens fokus og gruppens størrelse. Det kan være reflekterende team, gode råd, bevidning, videnssøgning, aktionslæring, prøvehandlinger, forskellige ideudviklingsværktøjer. Teoretisk er metoderne særligt inspireret af det narrative, men med et stærkt afsæt i at sagen og den enkelte supervisand kommer før metoden.
Der er både mulighed for individuel supervision og gruppesupervision. Der er mulighed for at jeg kommer ud på arbejdspladsen og at du/I kommer til mig.
Hvis du er interesseret i supervision eller din arbejdsplads er interesseret i supervision så skriv en mail, hvor vi kan aftale forløbet.