Livskriser

Når du gennemgår en svær periode eller står overfor en stor udfordring, kan det være hjælpsomt, at du søger professionel hjælp i dit liv. Der kan være forskellige årsager til, at du søger hjælp. Måske har du mistet et nærtstående menneske. Måske er du blevet skilt eller du oplever større skift i dit liv, hvor du mister fodfæstet.

Måske er du i overvejelser om større ændringer i dit liv. Måske mærker du følelser, du ikke tidligere har været opmærksom på, eller du har lyst til at ændre på grundlæggende vaner og give dig selv nye muligheder.

​I samtalerne arbejder vi med at berolige nervesystemet, at lære teknikker til at anskue og overskue situationen, så du kan arbejde med den. Samtalerne vil ofte have et eksistentielt perspektiv, hvor vi arbejder med:

  • dine værdier, 
  • at få øje på nye muligheder
  • ønsker/håb/drømme

Forløbet vil være et samarbejde, hvor vi afprøver, hvad der er hjælpsomt for dig. Ofte vil vi arbejde med self-compassion – egenomsorg – meditationer, vejrtrækningsøvelser, yogastillinger, kreative skriveprocesser, samtaler hvor du vil få råd, vejledning og inspiration til din proces. Det er vigtigt, at det skal give mening for dig fremfor, at det er én metode der styrer forløbet.